Rose begynder kursus d. 6 oktober
Rose begynder kursus d. 6 oktober
Kursus i roser af crepepapir søndag d. 6 oktober kl. 12.30-17.00
På dette kursus vil du lære at lave roser af crepepapir. Vi vil lave en rose med stilk, blade, og naturtro detaljer. Til kurset vil du selv kunne vælge farven på din rose og have frit valg mellem mit håndfarvede papir. Du får også papir med hjem til en rose mere. På sidste billede kan du se roser lavet af tidligere kursus-deltagere :)
Til kurset forklarer jeg alt trin-for-trin, og giver en introduktion til papir, materialer m.m. så du kan sagtens være med, også hvis du aldrig har lavet papirblomster før - men let øvede er selvfølgelig også velkomne, og jeg vil dele ud af alle mine tips og tricks til farvning og formning af roser.
Der vil være kaffe/the/snacks. Vi vil bruge mine materialer og redskaber, og vil arbejde med papir, som jeg har farvet på forhånd, så du behøver ikke at medbringe andet end dig selv :)
Kurset foregår i den smukke butik hos Sonobe Light på Vesterbrogade 177, København.
OBS! Tilmelding til kurser er bindende og betaling refunderes ikke ved afbud (men man må gerne give sin plads til en stedfortræder)
Når du køber en plads på kurset, vil du modtage en mail med yderligere information, når dagen nærmer sig.
Jeg vil glæde mig til at lave blomster med dig!
En tidligere deltager på kursus siger: “En fornøjelse at deltage på Signes kursus, hvor der er god tid til fordybelse, spørgsmål, hygge, tips og tricks. Hun hjælper med at skabe alle de naturtro detaljer på blomsterne og giver lysten til at lære mere om papirsblomster. Fordi der kun er få deltagere på kurset, har man mulighed for at Signe kan hjælpe med detaljerne. Kurset kan klart anbefales.”
Normalpris
950,00 DKK
Normalpris
Udsalgspris
950,00 DKK
Stykpris
pr.
We have 7 in stock